Gentagelsens Kunst

Kaffekoppen

Vil du være med i skabelsen af mit næste samskabende håndgjorte bogværk samt modtage en bog?

Det håber jeg simpelthen så meget!

For jeg kan faktisk ikke lave projektet, førend jeg har 50, der gerne vil deltage og bidrage med en masse broderede, malede og skrevne kaffekopper på mit håndgjorte papir.

Din plads og betaling er først gået igennem, når du har modtaget en kvittering på mail. Tjek evt. spamfilteret.

Hvad du får?

ALLE deltagere får den 1. februar adgang til et 10 min online intromateriale

+

Et fysisk kit med følgende materialer tilsendt med posten

☕️ Kraftigt håndgjort karton udført af mig

☕️ Flydende Ecolinetusch

☕️ Broderigarn

☕️ Nål

☕️ Tusch

☕️ En syl

☕️ En frankeret svarkuvert til at sende kaffekopperne tilbage til mig

Derudover får alle deltagere:

📓 Sendt en bog med posten, når projektet er færdigt i efteråret!

Bogen

2 kaffekopper fra hver deltager fotograferer og designer jeg til en håndgjort bogudgivelse sammen med 98 andre kopper.

Bogen udkommer hos Forlaget Silkefyret.

Prisen for at deltage + modtage kit og bog er:

425,-

Din plads og betaling er først gået igennem, når du har modtaget en kvittering på mail. Tjek evt. spamfilteret.

Hej med dig, jeg hedder Gitte

Jeg har de sidste mange år arbejdet med at udvikle samskabende udsmykningsopgaver og udstillinger med diverse børn, voksne, demente ældre og sårbare unge.

JEG elsker at se deltagernes øjne, når de oplever, hvordan deres små kreative eksperimenter pludselig er forstørret til en permanent udsmykning på skolevægge, som museumsudstillinger eller tegninger og ord er blevet til en illustreret bog.

Efter 10 år kan jeg mærke, at det er tid til, at jeg skal samskabe med JER derude. I skal være med til at skabe mit næste kunstneriske bogprojekt.

📓Derudover ELSKER JEG BØGER i diverse afskygninger.

Mit seneste bogværk ET DIGT VOKSER I PAPIRET blev i 2024 udtaget til at være blandt årets bedste bogarbejder.

Ideen med projektet er:

At jeg i fremtiden drømmer om at lave en række små kunstneriske håndlavede pixibogsformater med forskellige målgrupper.

Alle med overtitlen GENTAGELSENS KUNST og udfoldet med forskellige undertitler.

☕️DEN FØRSTE undertitel er KAFFEKOPPEN, som er et alment motiv alle kan forholde sig til.

Om man er te eller kaffedrikker eller måske slet ingenting, så er alle velkomne i denne første udgivelse. Jeg vil gerne se dig udfolde og skabe DINE UNIKKE KOPPER derhjemme.

OG jeg håber så inderligt, at du/I har lyst til at deltage med jeres ideer, håndværk og tekster.

Måske du også har lyst til at invitere din veninde med.

GENTAGELSENS KUNST

Er et tema, jeg har arbejdet med det sidste års tid med en række sårbare målgrupper.

Det har været et interessant tema, hvor vi har gentaget det samme motiv, teknik eller metode. Fx ved at brodere det samme sting, lave den samme prik eller gentage det samme ord.

Det simple, gentagende tema har åbnet op for mange smukke samtaler med mine deltagere, idet det ikke har været det tekniske, der har været i fokus.

I stedet har det skabt rum for en nærmest meditativ gentagelse, som har givet rum til samtalen og at være i nuet over en kop kaffe.

OG I MIN OPTIK HAR VI ALLE BEHOV FOR DEN RO, SOM GENTAGELSEN GIVER OS mere end nogensinde før.

FRIVILLIGE FYSISKE MØDER

(frivilligt IKKE NØDVENDIGT for at deltage)

Foruden at du skal lave mellem 2 - 8 forskellige kaffekopper, så invitere jeg til nogle frivillige kaffemøder☕️ i København hos Galleri Nordværk og på mit værksted i Malling Syd for Århus. Her skal vi drikke kaffe, lave kopper og snakke med hinanden.

Fredag D. 21. februar 15-18 i københavn hos Galleri Nordværk, Frederiksberg

Fredag d. 7. februar 15-18 i Malling, syd for Århus på mit atelier

Bogen sættes sammen ved Bogbinder Lars Hedegaard

Jeg har samarbejdet med denne nu pensionerede herre i i flere af mine tidligere bogprojekter. Han er uundværlig, og jeg sætter en ære i at hylde og bevare hans håndværk, så længe det er muligt.

Derudover udkommer bogen hos mikroforlaget Forlaget Silkefyret i et oplag på ca. 200 eksemplarer.

Bogen kan efterfølgende købes, og vil blandt andet blive solgt til interesserede biblioteker eller andre interesserede.

Projektet er støttet af mine yndlings butikker og virksomheder, der alle har doneret materialer til projektet.

EN KÆMPE TAK!

Dit postnummer skal stå på siden, og hvis du har en instagram, vil jeg om muligt gerne skrive den på også.

På den måde bliver det en inspirations community blandt jer deltagere og andre der fremadrettet køber bogen.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL:

Hvor mange kopper skal jeg lave?

Det er vigtigt for mig, at alle kan deltage uanset niveau, evne og overskud. Derfor har jeg sat en ramme på mellem 2-8 kopper.

Om man laver 2, 5 eller er lige godt.

Kommer alle mine kopper med i bogen?

Der er plads til 2 kopper pr. mand, og jeg tillader mig at træffe den kunstneriske beslutning omkring hvilke 2 kopper jeg udvælger fra hver deltager ifht. at få et sammenhængende udtryk.

Man skal max sende 5 kopper til mig.

Hvad sker der med resten af kopperne?

Jeg har en drøm om at udstille dem på et tidspunkt, men denne idé er jeg ikke nået helt i mål med endnu, om det bliver en realitet eller ej.

Kopperne har jeg desværre ikke mulighed for at sende tilbage til dig. Fra du sender dem hjemmefra dig, donere du dem til et større kunstnerisk artbook formål.

Hvad hvis jeg bor i udlandet?

Så skal du betale ekstra for porto. Du skal skrive en mail til mig på gittelaegaard@gmail.com, så ordner vi din betaling her.

Hvornår skal jeg sende kopperne til dig?

Senest d. 15. marts skal du sende dine kopper tilbage til mig i den medsendte frankerede svarkuvert via en DAO shop, hvor min adresse allerede står på.

Hvornår modtager jeg en bog?

Jeg vil gøre alt for at projektet er færdiglavet i løbet af efteråret 2025, hvorefter jeg sender bogen til dig på den adresse, som du har tilmeldt dig med i mit danske betalingssystem Easy-Me. Hvis du skifter adresse, så skal du selv være opmærksom på at opdatere mig med adressen.